Vejledning for iværksættere

Kom godt fra start

Som iværksætter i Viborg Kommune er du sikret hjælp og sparring hos Business Viborg. Der er mange ting at holde styr på som nystartet, og vi er til for at støtte dig igennem hele din iværksætterrejse. I Business Viborg kan du få 1:1 sparring og vejledning af erfarne virksomhedskonsulenter - helt gratis og uvildigt.

Vækstcafé aktiviteter for august til december 2026

Fra netværk til forretning

Hvordan bruger man sit netværk aktivt og professionelt – uden at stå med visitkortet i strakt arm og ligne én, der vil sælge noget til alle i lokalet?

Denne eftermiddag arbejder vi med:

  • Hvem vil jeg gerne forbindes med?
  • Hvad kan jeg selv bidrage med?
  • Hvilken kontakt eller introduktion mangler jeg?
  • Hvordan kan jeg gøre det nemmere for andre at hjælpe mig?

Vi afslutter med målrettet matchmaking i rummet, så deltagerne bliver hjulpet videre til relevante personer og samtaler.

Udbytte:
Deltagerne får sat retning på deres netværksarbejde og går hjem med nye forbindelser, konkrete introduktioner og et tydeligere næste skridt.

Tilmeld dig her!

De varme stole

Et par af dagens deltagere får mulighed for at sætte sig i den varme stol og præsentere deres virksomhed, marked og en konkret udfordring.

Resten af deltagerne stiller afklarende spørgsmål og bidrager med erfaringer, perspektiver og løsningsforslag.

Formatet for hver varm stol er:

  • 5 minutter: Præsentation af virksomheden og udfordringen
  • 5 minutter: Afklarende spørgsmål
  • 15 minutter: Fælles sparring
  • 5 minutter: Opsamling og vigtigste læringer

Udbytte:
Deltagerne får mulighed for at præsentere deres virksomhed og få kvalificeret sparring – uden at oplægget udvikler sig til en salgstale. Samtidig kan alle i rummet lære af de udfordringer og løsninger, der bliver bragt i spil.

Tilmeld dig her!

MUS med dig selv

Som iværksætter er man ofte både medarbejder, leder, salgsafdeling og den, der laver kaffen. Men hvem holder egentlig udviklingssamtalen med iværksætteren?

Denne eftermiddag træder deltagerne et skridt tilbage fra den daglige drift og gør status på deres egen rolle, motivation og udvikling.

Målet er, at hver deltager går hjem med:

  • En tydeligere forståelse af, hvad der fungerer godt
  • Ét område, der skal udvikles eller ændres
  • Et konkret mål for de kommende 30 dage
  • En person fra netværket, der kan hjælpe eller følge op

Udbytte:
Deltagerne får sat fokus på deres egen udvikling og på, hvad der skal til for at skabe en virksomhed og en arbejdsdag, som også fungerer på længere sigt.

Tilmeld dig her!

Tema følger

Indholdet for november offentliggøres senere.

Tilmeld dig her!

Mit næste skridt – mini-julefrokost og nytårsforsæt

Vi runder årets Vækstcaféer af med et blik frem mod 2027 – og med lidt julehygge omkring bordene.

Deltagerne arbejder med ét konkret mål, som skal bringe deres virksomhed eller forretningsidé videre.

De formulerer:

  • Mit vigtigste mål for 2027
  • Mit første konkrete skridt for det nye år
  • Hvem kan hjælpe mig?
  • Hvornår gør jeg det?
  • Hvordan ved jeg, at jeg er lykkedes?

Vi afslutter med en makkerordning, hvor deltagerne kan følge op på hinanden efter nytår.

Udbytte:
Deltagerne går ind i det nye år med et tydeligt fokus, en konkret handling og en relation, der kan være med til at holde dem fast på deres aftale.

Tilmeld dig her!

Har du spørgsmål vedrørende Vækstcafé?

Kontakt:

Ian Norman

Erhvervs- og iværksætterkonsulent
5071 5115
iano@buvi.dk

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du tilladelse til, at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Statistik og Marketing