Business Viborg Karrierenetværk

Business Viborg Karrierenetværk er for den unge medarbejder i starten af sin karriere. Gennem et stærkt og fortroligt fællesskab med andre unge karriereorienterede medarbejdere udvikles faglige og personlige kompetencer gennem fokuserede workshops og besøg ved lokale virksomheder.

 

For den unge medarbejder i starten af karrieren

Her er muligheden for at blive en del af et fællesskab med andre unge medarbejdere, der har ambitioner om at udvikle sig fagligt og personligt. Gennem fokuserede workshops styrker du din personlige udvikling og professionelle identitet, mens du gennem virksomhedsbesøg bliver klogere på erhvervslivet i praksis, og derved styrker din faglige forståelse.

KarriereMovers Viborg

Netværksmøderne afrundes med fællesspisning, hvor der er plads til at lære hinanden endnu bedre at kende i mere afslappede rammer.

Jelena

Jelena Zvezdova, Revisor v. Ullits & Winther fortæller her, hvorfor hun deltager i netværket.

 

For den erfarne erhvervsleder

Her er muligheden for at give dine unge medarbejdere et stærkt afsæt i deres karriere. Gennem workshops, faciliteret af specialister, styrker vi din medarbejders professionelle identitet i et fortroligt rum med andre unge karriereorienterede mennesker. Vi tager på virksomhedsbesøg i lokalområdet, som skal styrke de unge menneskers forståelse for det lokale erhvervsliv i praksis samtidig med, at de får indblik i strategisk og operationel drift. Netværksmøderne afsluttes med fællesspisning, hvor sociale bånd udvikles, og et lokalt netværk opbygges.

Du skal tilbyde netværket til dine unge medarbejdere, hvis du vil give dem et godt afsæt, der skaber trivsel og udvikling tidligt i karrieren og et godt fundament i din virksomhed.

Henrik

Henrik Høgh, direktør i JPBC og Årets SMV Direktør 2022, fortæller her, hvorfor han investerer i netværket.

 

Engagement og fortrolighed

Udbyttet af netværket hænger tæt sammen med dit engagement og den fortrolighed, du udviser overfor netværket. Det forventes derfor, at du prioriterer deltagelse i netværket højt og så vidt muligt deltager hver gang.

Program for 2022/2023

Virksomhedsbesøg: Hedeselskabet
24. november kl. 14.30-16.30

Workshop: Anna Marie, Coachconnexion
17. januar kl. 15.30-17.30

Virksomhedsbesøg: Peter Larsen Kaffe
16. marts kl. 15.00-17.30
Tilmeld dig mødet her

Workshop: Peter Holst, Mentaltræneren
8. maj kl. 15.30-17.30

Virksomhedsbesøg: Hydraflex
24. august kl. 14.30-16.30

Workshop: Tilpasses efter netværkets behov
Dato TBA Oktober måned

Alle møder afsluttes med et socialt element. Nærmere information tilgår fra gang til gang.

Pris for netværket

6.000 DKK + moms pr. person. Forventes betalt af arbejdsgiveren.

Beløbet forfalder i november. Sker din indmeldelse i løbet af en netværksperiode, betales forholdsvist. Eventuel udmeldelse skal ske skriftligt til Annemarie Duus inden udgangen af september.

Kontakt Annemarie Duus, der er netværksansvarlig, hvis du har spørgsmål til netværket eller gerne vil meldes ind. Hun kan træffes på amd@buvi.dk. Annemarie kan fortælle meget mere om netværket og afklare, om det er noget for dig eller din medarbejder.

OBS: Netværket optager kun medarbejdere ansat indenfor Viborg Kommunes geografiske område.

Mød de to netværksansvarlige her:

AC Annemarie (1)