Sammen om KarriereBy Viborg

I et samarbejde på tværs af Viborg Kommune, vores uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv kan vi gøre Viborg til en karriereby, så vi sammen kan tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Business Viborg bidrager til den udvikling ved at formidle kontakten og skabe mulighederne mellem arbejdskraften og erhvervslivet.

Har din virksomhed interesse i at tiltrække og fastholde nyuddannede, praktikanter, studentermedhjælpere, studieprojekter, medarbejdere med et par års erfaring eller noget helt andet, så besøger vi dig gerne, til en snak om mulighederne gennem KarriereBy Viborg. Platformen kan bl.a. benyttes til jobopslag og portrættering af karrieremulighederne i din virksomhed.

Viborg har også en karriere til dig

Viborg kommune har virksomheder i alle størrelser og brancher. Uanset om du er erhvervsuddannet, akademisk, har en sundhedsprofession, PhD eller er højtspecialiseret, så har vi en karriere til dig i alt fra små/mellemstore lokale virksomheder til store internationale virksomheder.

Og boliger og fritidsaktiviteter har vi rigeligt af.

Karrierenetværk

Business Viborg driver et karrierenetværk, der er for ambitiøse og karriereorienterede unge mennesker, som er i starten af deres karriere.

Læs mere om Business Viborg Karrierenetværk her.