Værktøjskursus 10.03.22 - Personalejura: Hvornår har du sidst givet HR-funktionen et eftersyn?

Søren Nielsen


Personalejura - Hvornår har du sidst givet HR-funktionen et eftersyn?

Deltag i dette morgenseminar og bliv opdateret med nyeste juridiske viden og værktøjer for at minimere unødige problemer og skabe fremdrift.

På seminaret vil specialister fra DAHL sætte fokus på reglerne i forhold til sygdom – særligt med fokus på 120-dages reglen, og hvordan man egentlig tæller til 120. 

 

 

Derudover vil de kaste lys over de nye regler om barsel, så du som arbejdsgiver er klædt på til korrekt håndtering heraf. Du vil også få indsigt i udfordringer og nyeste praksis omkring fleksjobbere.

Sidst men ikke mindst vil der være fokus på krav om whistleblowerordning, hvor virksomheder med flere end 50 medarbejdere inden længe er pålagt at have en intern whistleblowerordning. Hvilke krav stiller det til organisationen, og hvilken rolle spiller HR-funktionen i den forbindelse?

Ditte Tejlmand

Dagens oplægsholdere kommer fra DAHL Advokatpartnerselskab og er Søren Ole Nielsen, advokat/partner og Ditte Tejlmand, advokatfuldmægtig.

HR Direktør i AC Group A/S Tina Weilert vil også fremlægge en case, der kan gøre det lettere at spejle sig i personalejura.

Tid: Torsdag d. 10. marts 2022 kl. 8.15 - 11.15

Sted: Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, Konferencelokale 3. sal, 8800 Viborg

Hvad koster det? Medlemmer: Gratis Øvrige: 995 kr. + moms

Arrangementet er gratis for medlemmer af Business Viborg. Andre kan deltage som gæst mod betaling. Ved indmeldelse i Business Viborg i den efterfølgende uge, refunderes deltagerbetalingen.

Der opkræves et no-show gebyr ved udeblivelse uden afbud. Tilmelding er nødvendig.


Ved vores arrangementer kan du forvente at indgå i faciliteret networkning om dagens tema med ejere, ledere og medarbejdere fra det lokale erhvervsliv. Netværk er med til at skabe hurtigere udvikling af din forretning og din personlige udvikling.

Tilmelding nødvendig senest 4. marts 2022

Tilmeld dig her

Arrangeret af Business Viborg i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og IDA.

Business Viborg

Business Viborg

Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil, som du kan se herDeltagerliste bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her