Rekruttering starter længe før jobopslaget

Anne Christine Harritz Forum

Relationer skal bygges, før behovet opstår
Vi oplever stor velvilje til samarbejde – både blandt virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Udfordringen opstår ofte, når de gode intentioner skal omsættes til handling i en travl hverdag.

Derfor arbejder vi i Business Viborg for et tættere og mere strategisk samarbejde mellem virksomheder og studerende.

Ballisagers Kandidatanalyse 2026 viser, at kun 9 % er aktivt jobsøgende, mens 38 % er åbne for det rigtige tilbud. Det understreger én vigtig pointe: Relationer skal bygges, før rekrutteringsbehovet opstår.

Samarbejde med studerende bør være en ledelsesprioritet

Samarbejde med studerende bør derfor ikke være en tilfældig aktivitet – men en ledelsesprioritet.

Det kan starte helt enkelt:
✔ Beslut, at I vil arbejde strategisk med studerende
✔ Skab forståelse internt for værdien
✔ Fordel ansvar og gør det konkret i hverdagen

Det kræver ikke store strategiprojekter at komme i gang. En faglig leder kan definere en opgave. HR kan gøre processen enkel. Direktøren kan sætte retning og ambitioner.

Små handlinger gør en stor forskel
Små handlinger skaber synlighed, relationer og på sigt stærkere rekruttering.

Ræk endelig ud til projektleder Anne Christine Forum Harritz, hvis du vil sparre om, hvordan I kommer i gang.

Andre artikler

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du tilladelse til, at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Statistik og Marketing