Velkommen til to nye ansigter i Business Viborg

Business Viborg har styrket holdet med to nye medarbejdere

Vi er glade for at byde Mathilde Myrthue Fjeldsted velkommen som projektmedarbejder og samtidig byde Ole Dalsgaard Sørensen velkommen tilbage som erhvervskonsulent.

Mathilde skal være med til at styrke fremtidens arbejdskraft

Mathilde bliver en del af projektet Det Unge Guld, hvor hun skal være med til at skabe stærkere relationer mellem virksomheder og lærlinge på håndværks- og industriuddannelserne.

"Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Business Viborg og ser frem til at bringe min faglighed i spil. Jeg interesserer mig særligt for organisation, strategi og mennesker – og for hvordan gode idéer og strategiske ambitioner omsættes til praksis og skaber reel værdi," fortæller Mathilde.

I projektet undersøger hun blandt andet, hvordan lærlinge og virksomheder oplever samarbejdet, hvilke forventninger de har til hinanden, og hvad der skal til for at skabe gode match og stærke fællesskaber.

Velkommen tilbage til Ole Dalsgaard Sørensen

Den 3. august havde vi også fornøjelsen af at byde Ole Dalsgaard Sørensen velkommen tilbage til Business Viborg som erhvervskonsulent.

For mange af vores medlemmer er Ole et velkendt ansigt. Han vender tilbage med solid erfaring, et stærkt lokalkendskab og et stort netværk i Viborgs erhvervsliv.

"Jeg glæder mig til igen at være tæt på de lokale virksomheder og virksomhedsledere. Viborg har et stærkt erhvervsliv, og jeg ser frem til at skabe nye relationer, styrke netværkene og bidrage til virksomhedernes udvikling," fortæller Ole.

Klar til at skabe værdi for medlemmerne

Vi glæder os over at have fået både Mathilde og Ole med på holdet.

Med hver deres kompetencer kommer de til at bidrage til Business Viborgs arbejde med at styrke virksomhedernes udvikling, skabe stærke relationer og sikre adgang til fremtidens arbejdskraft.

Tag endelig godt imod dem - og ræk ud, hvis du har lyst til en snak.

Andre artikler