Vores tre principper
-Fagligt relevant deltagelse
Jeres bæredygtighedsansvarlige deltager i hele forløbet – men tager altid den kollega med, som har den faglige viden til det pågældende tema i værdikæden. Det sikrer, at kompetencerne udvikles bredt og anvendelsesorienteret i organisationen.
-Partnerskaber frem for solo-løsninger
Vi bygger videre på det, der allerede findes – og trækker lokale og nationale aktører ind dér, hvor det giver mening. Fx frivilligcentre, kommunale biodiversitetsprojekter, eller initiativer som Code of Care.
-Adgang til gratis værktøjer og funding
Vi hjælper jer med at finde og bruge de gratis værktøjer og digitale platforme, der findes til fx klimaberegning og dataopsamling. Og vi hjælper jer videre til fx Erhvervshuset, hvor der findes midler og eksperter, som kan bringe ekstra muskler ind i jeres omstilling