Workshops og inspirationsture - Business Viborgs Bæredygtighedsprogram

Bæredygtighedsprogrammet løber hen over resten af 2025 og fortsætter i 2026. Det udvikles løbende i takt med deltagernes ønsker og behov. Du er ikke bare deltager – du er medskaber. Det betyder, at vi sammen former både emner, temaer og prioriteringer undervejs.

Workshop 1: 

Tirsdag d. 26. august: Bæredygtige produkter og forretningsmodeller del 1
v. Eva Guldmann, Rotundo

Denne workshop er målrettet bæredygtighedsansvarlige i små og mellemstore virksomheder, der ønsker at arbejde mere konkret og strategisk med grøn omstilling. Vi tager fat i værdikæden – fra idé og design til valg af råmaterialer, leverandører og logistik – og ser på følgende:

  • Styrket forståelse for bæredygtigt produktdesign 
  • Indblik i ressourceforbrug og materialevalg 
  • Værktøjer til ansvarligt leverandørvalg 
  • Logistik med et grønt perspektiv 
  • Introduktion til måling og dokumentation af miljøpåvirkning 

Workshoppen kombinerer oplæg, cases og overskuelige øvelser og giver jer konkret inspiration og værktøjer, I kan tage med hjem og bruge direkte i jeres virksomhed.

Tid og sted:
Tirsdag d. 26. august kl. 8.15-11.30 - workshop 1, del 1
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, 3. sal, 8800 Viborg

Tilmeld dig her

Tirsdag d. 2. september: Bæredygtige produkter og forretningsmodeller del 2
v. Eva Guldmann, Rotondu

På workshoppens anden dag, dykker vi ned i de mest anvendte former for cirkulære forretningsmodeller:

  • Livstidsforlængelse gennem vedligehold, opgraderinger og istandsættelse
  • Genanvendelse af materialer

Vi ser på fordele og udfordringer ved forretningsmodellerne og ser på eksempler fra virkelige virksomheder – med fokus på, hvad der er realistisk og værdiskabende for SMV’er. Med udgangspunkt i jeres nuværende forretningsmodel arbejder vi med, hvordan cirkulære principper kan integreres – enten via små tilpasninger eller ved at udvikle helt nye forretningsområder. 

Vi kobler arbejdet med forretningsmodeller til temaerne fra den første workshop, så du som deltager, får et godt overblik over hvordan forskellige grønne tiltag kan spille sammen. Formålet er, at du får konkrete ideer og måske et første udkast til, hvordan din virksomhed kan tage et skridt i en mere cirkulær retning – uden at miste fokus på det økonomiske afkast.

Tid og sted:
Tirsdag d. 2. september kl. 8.15-11.30 - workshop 1, del 2
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, 3. sal, 8800 Viborg

Tilmeld dig her

Workshop 2:

Gør jeres bæredygtige ambitioner til konkret handling med to målrettede workshops om kompetenceudvikling. Her får ledere, HR og medarbejderrepræsentanter praktiske værktøjer, ny viden og inspiration fra både forskere, praktikere og virksomheder, der arbejder strategisk med kompetenceudvikling.

Oplever du, at der er en kløft mellem virksomhedens behov for udvikling – og medarbejdernes manglende interesse i faglig opkvalificering?
Så er det tid til, at ledelse, HR og tillidsvalgte gentænker tilgangen til uddannelse. 

Med “Forskeren og Praktikeren” får du nye perspektiver og brugbare løsninger. Duoen består af arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt og praktikeren Hans Kærgaard, som sammen giver et nuanceret og praksisnært blik på, hvordan man skaber reel motivation og nedbryder barrierer for læring og uddannelse.

  • Få taget temperaturen på motivationen i din virksomhed
  • Tag brugbare værktøjer og metoder med hjem til arbejdet med strategisk kompetenceudvikling

Onsdag 24. september: Nedbryd barrierer og styrk dine medarbejders motivation for uddannelse del 1
v. Hans Kærgaard, Kompetencelab og Mads Peter Klindt, Aalborg Universitet

  • Tilknytning og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft
  • Sådan arbejder du med (manglende) motivation for uddannelse

Tid og sted: 
Onsdag d. 24. september kl. 8.30-14.00
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16. 3. sal, 8800 Viborg

Tilmeld dig her

Onsdag d. 1. oktober: Strategisk kompetenceudvikling der styrker virksomheden del 2
v. Hans Kærgaard, Kompetencelab og Mads Peter Klindt, Aalborg Universitet

Tid og sted: 
Onsdag d. 1. oktober kl. 8.30-12.30
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16. 3. sal, 8800 Viborg

Tilmeld dig her

Workshop 3:

Torsdag d. 27. november: Fra strategi til reel handling
v. Peter Meulengracht, GM+ Consult 

Denne del af bæredygtighedsprogrammet fokuserer på, hvordan man som ledelse og/eller ansvarlig for implementeringen af bæredygtighed kommer fra strategi til reel handling og omstilling af virksomheden.

Fokus er på konkrete og praktiske metoder og teknikker, der hjælper virksomheden med at få bæredygtighedsstrategien ud over ”slide-kanten” og implementeret i organisationen. Der vil være fokus på ledelseskompetencer, faldgruber, målsætning, data osv. Med andre ord: de komponenter, der er nødvendige for at lykkes.

Gennem konkrete cases og eksempler bliver metoder og teknikker illustreret i en virksomhedsnær og praktisk kontekst. Deltagerne går hjem med hands-on vejledning, der kan tages direkte i anvendelse i egen virksomhed.

Som et ekstra tilbud, får deltagerne tilbuddet om en 1:1 opfølgning med GM+ hvor yderligere support og rådgivning ift. implementering af bæredygtighed ydes.

Tid og sted:
Torsdag d. 27. november kl. 8.15-12.00
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, 3. sal, 8800 Viborg

Tilmeld dig her

Inspirationstur: 

Tirsdag d. 28. oktober​: Bæredygtighed i værdikæden hos Troldtekt
v. Tina Snedker Kristensen

Tag med på inspirationstur til Troldtekt, hvor vi dykker ned i deres ambitiøse arbejde med bæredygtighed på tværs af hele værdikæden – og får et unikt kig ind i produktionen.

Program: TBA

Tid og sted: 
Tirsdag d. 28 oktober kl. 8.00-13.00
Troldtekt A/S, Østergade 37-41, Troldhede, 6920 Videbæk

Der vil være fælles bus fra Business Viborg.

Tilmeld dig her

 

Vil du være med i Business Viborgs Bæredygtighedsprogram? Kontakt Jakob Quist på tlf. 29 75 43 03 eller jaqu@buvi.dk

Vi ses!

Business Viborgs Bæredygtighedsprogram er i samarbejde med Sparekassen Danmark