Danish Automotive Group

Danish Automotive Group er dannet i 2013 i samarbejde med en række danske virksomheder med eksport til automotive-branchen.

Gruppens primære formål er at styrke medlemmernes internationalisering og øge eksporten af danske produkter og services til B2B automotive-branchen. Dette opnås bl.a. gennem opbygning af tætte relationer til de andre medlemmer i Danish Automotive Group, fortrolig sparring og samarbejde om markeder, segmenter, kunder, kompetencer og tendenser.

Målgruppe
Danske leverandører af produkter, services og rådgivning til den internationale automotive-branche.

Deltagerne i Danish Automotive Group er virksomhedsejere, direktører, salgs- og eksportchefer samt Business Development Managers.

Netværksmøder
Danish Automotive Group samles til netværksmøder fire gange om året, på torsdage kl. 14-17. Møderne afholdes på skift hos medlemsvirksomhederne.

Værten vælger et mødetema af relevans for medlemmerne. Herudover er sparring og en bordrunde, hvor man på skift deler viden og erfaring om sit fokus, og hvad der rører sig i branchen, obligatorisk på netværksmøderne.

Årets sidste netværksmøde kombineres med en julefrokost.

Eksportsparring for nye medlemmer
Danish Automotive Groups medlemmer stiller sig til rådighed for eksport-sparring med nye medlemmer.

Det uformelle
Udbyttet af netværket er betinget af gode og fortrolige relationer mellem deltagerne. Dette opbygges bedst ved at prioritere at deltage på netværksmøderne og i gruppens årlige julefrokost.

Pris for medlemskab af Danish Automotive Group i 2024
Det koster kr. 3.070 pr. år ekskl. moms at være medlem af Danish Automotive Group inkl. netværksmøder, julefrokost (1 pers.), optagelse af virksomhedskontaktdata på Danish Automotive Groups webside og koordinering ved Business Viborg.


Interesseret i at blive medlem
Virksomheder kan anmode om optagelse i Danish Automotive Group ved henvendelse til os.

Nye medlemsvirksomheder kan blive inviteret med på et møde, hvor de kan teste om et medlemskab er relevant for dem. Testmødet er gratis.

Gruppens medlemsvirksomheder har mulighed for at nedlægge veto mod optagelsen af et nyt medlem, der af konkurrencehensyn forventes at hæmme fortroligheden i gruppen.

Læs mere om Danish Automotive Group her