ESG-Håndbog
Kan du også blive forvirret over de mange nye begreber inden for klima og bæredygtighed? Så forstår vi det godt.
Derfor har vi lavet en kort beskrivelse:
ESG - Environment (miljø), Social (samfund) & Governance (ledelse):
ESG-rapportering kan kort beskrives som et ikke-finansielt årsregnskab vedrørende bæredygtighed og samfundsansvar. Det kan f.eks. bestå af nøgletal som CO2-udledninger, sygefravær eller bestyrelsers kønssammensætning.
CSRD - Corporate Sustainability Reporting Directive:
CSRD er et direktiv, der forpligter visse virksomheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder. Rapportering skal inkluderes i virksomheders ledelsesberetning. Det er obligatorisk med uafhængig tredjepartskontrol af en revisor.
LCA - Life Cycle Assessment (livscyklusvurdering):
LCA er en forkortelse for det engelske udtryk Life Cycle Assessment. På dansk kaldet en Livscyklusvurdering. En livscyklusvurdering er en vurdering af miljøbelastningen for et materiale eller et helt byggeri.
EPD - Environmental Product Declaration (miljøvaredeklarationer)
En EPD-deklaration indeholder informationer om, hvor meget CO2 et stykke materiale udleder i løbet af sin levetid og er derfor et centralt led i den grønne omstilling i byggebranchen.
HVEM gælder ESG-rapportering for?
EU-lovgivningen om rapportering på ESG-nøgletal gælder for store virksomheder, og underleverandører vil indirekte være omfattet af kravene – og derfor med stor sandsynlighed også påvirke din virksomhed.