Virksomhedsbesøg 1. november 2023 kl. 14.00 hos Karup Kartoffelmelfabrik
Fra kartofler til mel
Karup Kartoffelmelfabrik forvandler hvert år kartofler til hvidt kartoffelmel. Hele årets produktion fremstilles i perioden fra august til december. Det færdige produkt opbevares i fire store siloer, så der løbende kan udleveres kartoffelmel til kunderne igennem hele året.
I løbet af de seneste 10 år er Karup Kartoffelmelfabrik vokset til dobbelt størrelse, og der arbejdes forsat ud fra en vækstbaseret strategi.
Karup Kartoffelmelfabrik
- Forarbejder kartofler til kartoffelmel og kartoffelprotein på en bæredygtig måde.
- Bakker op om Landbrug og Fødevarers vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion senest i 2050 med samme eller større produktion.
- Ønsker at producere kartoffelmel og kartoffelprotein på den mest klimaeffektive måde i verden.
- Arbejder til stadighed for at forbedre produktionen på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde.
Kartofler og de deraf producerede fødevareingredienser er i relation til flere af FN’s Verdensmål et ”godt produkt” og i forlængelse heraf ønsker Karup Kartoffelmelfabrik at leve op til FN’s Verdensmål for bæredygtighed inden for mad, vand, energi, klima, ansvarlig produktion og madspild.
Kom med til rundvisning – midt i arbejdstiden og i virksomhedens travleste periode – og se og hør, hvordan der arbejdes på fabrikken samt om fabrikkens historie, udvikling og fremtidsplaner.
Tid: Onsdag d. 1. november 2023 kl. 14.00 – 16.30
Sted: Karup Kartoffelmelfabrik, Engholmvej 19, 7470 Karup
Virksomhedsbesøget er gratis og forbeholdt medlemmer. Der er et begrænset antal pladser, og derfor max en deltager pr. virksomhed.
Der opkræves et no-show gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.
Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil, som du kan se her. Deltagerliste bliver gemt i vores database til intern statistik.
Se hvordan vi beskytter dine data her