Værktøjskursus 07.12.22: Sådan skriver du et vindende tilbud

Vil du forbedre din virksomheds bundlinje ved at vinde flere kontrakter samtidig med, at dine omkostninger til tilbudsudarbejdelse falder over tid? Så kan du komme et stort skridt i den rigtige retning ved at deltage i værktøjskurset:

Sådan skriver du et vindende tilbud!

I dette oplæg får du inspiration til, hvordan du bliver mere sælgende og effektiv i dit skriftlige salg.

Du får idéer, tips og tricks til:

  • Hvordan du udvikler og bruger en effektiv tilbudsudviklingsproces
  • Hvordan du udvikler og anvender en sælgende tilbudsstrategi
  • Hvordan du designer dit tilbud så det bliver lettere at læse og evaluere

Du vil blandt andet høre om:

  • Vigtigheden af at kende din kunde/udbyder
  • Hvad kendetegner et vindende tilbud
  • Sælg værdi/udbytte i stedet for teknik
  • Anvendelse af grafik
  • Design og opsætning af tilbud
  • Gode skriveråd

Målgruppe
Gennemgangen retter sig til alle, der skriver tilbud som en del af deres arbejde. Uanset om du er sælger, leder, tekniker, projektleder eller andet, er der gode råd at hente.

Vi tager på dagen udgangspunkt i mindre tilbud under 10 sider, men vil perspektivere over nogen af de allerstørste tilbud, der er skrevet i Danmark.

Om indlægsholderen
Indlægget bliver afholdt af Torben Kjær, der er seniorkonsulent hos Shipley, som er verdens største rådgivningsvirksomhed inden for tilbudsskrivning. Torben har mere end 20 års erfaring med salg og forretningsudvikling og har i over 10 år hjulpet virksomheder i Danmark med at vinde nogle af de største og mest komplekse udbud inden for alle mulige brancher.

Tid: Onsdag d. 7. december 2022 kl. 8.15 - 11.15

Sted: Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, Konferencelokale 3. sal, 8800 Viborg

Hvad koster det? Medlemmer: Gratis Øvrige: 995 kr. + moms. Tilmelding er nødvendig!

Arrangementet er gratis for medlemmer af Business Viborg, Andre kan deltage som gæst mod betaling. Ved indmeldelse i Business Viborg i den efterfølgende uge, refunderes deltagerbetalingen.

Ved vores arrangementer kan du forvente at indgå i faciliteret networkning om dagens tema med ejere, ledere og medarbejdere fra det lokale erhvervsliv. Netværk er med til at skabe hurtigere udvikling af din forretning og din personlige udvikling.

Tilmelding nødvendig senest 4. december 2022

Tilmeld dig her

Arrangeret af Business Viborg i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA.

Der opkræves et no-show gebyr ved udeblivelse uden afbud.

Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil, som du kan se herDeltagerliste bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her