Business Viborg bød nye iværksættere velkommen

I mandags havde vi besøg af nystartede iværksættere fra Viborg og omegn. Vi havde budt ind til et arrangement om, hvordan Business Viborg og Viborg Kommune kan støtte de nye iværksætteres udvikling.

Vi ønsker nemlig at skabe et grundlag og understøtte fremtidens iværksættere og virksomheder i et samarbejde mellem kommune, erhvervsliv samt viden- og uddannelsesinstitutioner.

Det var en rigtig god eftermiddag med oplæg og en masse netværk mellem iværksætterne, Viborg Kommune og Business Viborg.

Iværksætterarrangement

”Det var en stor succes, og flere har efterfølgende meldt tilbage, at det var en god oplevelse at møde andre iværksættere samt få at vide, der er hjælp, de kan række ud efter, når det handler om opstart af virksomhed og forretningsudvikling”, fortæller Amin Barrada, forretningsudviklingschef, Business Viborg.