Ians iværksætterklumme: Fokus på den gode opstart som iværksætter

I 2025 har vi hos Business Viborg fokus på at skabe de bedste rammer for en god opstart som iværksætter. Når man står på tærsklen til at etablere sin egen virksomhed, opstår der ofte et hav af spørgsmål – og det kan hurtigt blive klart, at der også findes spørgsmål, man endnu ikke har tænkt på at stille.

Men hvorfor overhovedet etablere sin egen virksomhed?
Årsagerne til at starte som selvstændig er mange og lige så forskellige som de forretningsidéer, vi på Business Viborg, møder hver dag. For de fleste iværksættere handler det dog om drømmen om selvstændighed og frihed – ønsket om at være sin egen chef og skabe sine egne arbejdsvilkår.

Økonomiske muligheder
Iværksætteri åbner også op for økonomiske muligheder, og som selvstændig har du potentialet til at tjene mere, end du ville som ansat i en anden virksomhed, samtidig med at du kan bidrage til økonomisk vækst og skabe arbejdspladser i dit lokalsamfund.

Personlig udvikling
Men iværksætteri handler også om personlig udvikling. På rejsen lærer du at mestre en bred vifte af færdigheder, lige fra ledelse og marketing til økonomi og kundeservice. Det er en unik mulighed for at vokse både fagligt og personligt.

Hos Business Viborg står vi klar til at hjælpe dig med at tage det første skridt og navigere i de spørgsmål og udfordringer, der naturligt opstår på vejen. Gennem fire StartUp Intro-aftener hen over 2025 vil jeg give alle med tanker om at etablere egen virksomhed, Business Viborgs bud på den gode opstart med virksomhed.

Læs mere og tilmeld dig vores StartUp Intro aftener her: StartUp Intro! 

Få 5.200 kr. til at styrke din virksomhed!

Er din virksomhed under 3 år? Så har du mulighed for at få 5.200 kr. gennem Iværksætterdanmark til rådgivning, kurser eller kompetenceudvikling.

Læs hvordan du ansøger her: Business Boost | Iværksætterdanmark