Lokalt samarbejde hos Freeway/Freepay

Freepay, der er en del af Freeway ApS, vil gerne være en aktiv del af det lokale erhvervsliv og har derfor indgået samarbejder med lokale virksomheder, - heriblandt de to iværksættervirksomheder Rapid Solution og Streetkickz.

”Det er vigtigt for os at støtte op om det lokale erhvervsliv og have lokale samarbejdspartnere, vi kan henvise til,” fortæller Henrik Pedersen, salgsdirektør hos Freepay & Freeway ApS.

Freepay, Rapid Solution og Streetkickz.

Freepay er en betalingsgateway til onlinebetalinger, men virksomheden har ikke selv kompetencer til at hjælpe sine kunder med udvikling og re-design af webshops. Derfor har de indgået et samarbejde med Rapid Solution, der netop designer, opdaterer og udvikler hjemmesider. Modsat kan Rapid Solution henvise til Freepay, når deres kunder har brug for betalingsgateway på webshops.

”Vi er glade for samarbejdet, fordi vi ved, at vores kunder er i sikre hænder, og at det sker lokalt,” fortæller Henrik.

Samarbejdet med Streetkickz handler derimod om optimering af salg på hjemmesider - og ikke selve udviklingsdelen. Freeway ApS har et hold af specialister, der arbejder med optimering af konverteringer på deres webshops og websites. Og de kompetencer, vil de gerne udnytte endnu mere ved at hjælpe lokale virksomheder med konvertering på hjemmesider.

”Streetkickz har været rigtig dygtige, og der er en fed energi i virksomheden. Vi vil gerne hjælpe dem videre ved blandt andet at være med til at optimere salget på deres webshop endnu mere med de kompetencer, vi har. Vi har en iværksætterånd i Freeway ApS, og derfor falder det os naturligt at hjælpe iværksættere, der allerede har startet en god forretning op,” fortæller Henrik, der ser frem til at blive endnu mere aktiv i det lokale erhvervsliv.

”Business Viborg er og har været en god sparringspartner. De har været med til at finde og etablere samarbejder og hjulpet os på rette vej,” fortæller Henrik