Nyt forløb skal sikre bæredygtig udvikling blandt virksomheder

Nu har virksomheder i Region Midt og Nordjylland mulighed for at indgå i et forløb, der skal sikre en stærkere og grønnere virksomhedsprofil.

Implementering af bæredygtige tiltag og vedholdenhed på den længere bane er noget af det vigtigste, men også det sværeste, for virksomheders bæredygtige udvikling. Derfor er erhvervsrådene i Viborg, Skive og Randers samt Erhverv Væksthimmerland gået sammen om at tilbyde et forløb, der skal understøtte bæredygtig udvikling og støtte grønne virksomheder.

Icons Rgb 2016 19

StartUp Green skal skubbe yderligere til den bæredygtige udvikling og være med til at samle virksomheder og interessenter i et regionalt økosystem, der arbejder for mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt for fremtiden, at få bæredygtighed integreret i virksomhederne.

Undervisningsforløb skal sikre flere bæredygtige tiltag og initiativer
Gennem et undervisningsforløb vil deltagerne få faglig viden og inspiration til en grønnere forretningsplan samt viden om, hvordan de helt konkret kan implementere bæredygtige tiltag i virksomheden.

Foruden at bidrage med viden skal StartUp Green hjælpe virksomhederne med at kommercialisere deres grønne ideer og initiativer samt få værdien af deres bæredygtige produkter/services formidlet ud til potentielle kunder. Det sker gennem undervisning, workshops, sparring og netværk.

Erfarne erhvervsfolk som mentorer
Det er erfarne erhvervsfolk fra relevante brancher, der skal agere Business Coach for virksomhederne. Business Coachene skal sikre implementering af værktøjer fra forløbet samt guide de deltagende virksomheder i den rigtige retning, så de opnår og vedholder deres mål om en grønnere virksomhedsprofil.

Skal du med på forløbet? Læs mere her www.startupgreen.dk eller Kontakt Ian Norman på tlf. 50 71 51 15iano@buvi.dk