Stor tilslutning til iværksætterforløb

I midten af januar startede 22 iværksættere på StartUp 24, som er et forløb henvendt iværksættere, der ønsker at komme videre med deres forretningsudvikling. Der har været rift om pladserne på vores forløb, og vi har måtte udvide deltagerantallet.

”Det er godt at se, at mange iværksættere har lyst til at udvikle deres forretning og komme ud over stepperne på vores forløb. På to år har vi allerede haft over 100 iværksættere igennem StartUp24, og vi er stolte af, at vi kan hjælpe så mange

IMG 7450

iværksættere videre med deres forretningside,” fortæller projektleder Ian Norman. Det er ved at være sidste chance, hvis man skal med på et StartUp24-forløb. Det sidste hold starter d. 17. marts og bliver et StartUp 24 Fast Track hold. Det betyder, at undervisningen foregår om aftenen, så iværksætterne har mulighed for at drive deres forretning om dagen.

Læs mere om StartUp24 Fast Track her.