Freeway vil gøre det lettere at oprette en webshop med deres betalingsgateway

Freepay Ejerne Green


For over 20 år siden var Freeway blandt de første i Danmark til at lave kommercielle hjemmesider, hvor der blev modtaget betaling med et kreditkort. Det krævede, at hjemmesiderne havde en betalingsgateway, og her var der dengang kun én udbyder på markedet. Freeway valgte derfor at lave deres egen interne betalingsgateway til de hjemmesider, de selv drev og kaldte det for Freepay.

Her 20 år senere er markedet med kommercielle hjemmesider eksploderet, og derfor talte de hos Freeway om gøre deres egen betalingsgateway offentligt:

”Vi har et produkt, der virker rigtig godt, og som vi i forvejen vedligeholder og servicerer, og som er konkurrencedygtigt, så hvorfor ikke gå på markedet med det” fortæller Chief Marketing Officer, Thomas Røhr Kristiansen fra Freeway.

Og det har Freeway nu gjort. ”Det er vigtigt for os, at vi differentierer os fra andre konkurrenter, så derfor er vi gået ind i markedet med en anden forretningsmodel, hvor vi tilbyder vores betalingsgateway gratis til alle. Det kan vi, fordi vi allerede har 90 % af produktet in-house, idet vi bruger Freepay internt på de hjemmesider, vi driver i dag. De sidste 10 % handler om at opdatere vores frontend og gøre den mere brugervenlig, det har vi gjort nu” fortæller Thomas.  

Fokus på iværksætteri
Hos Freeway er iværksætteri essentielt, da de altid selv har været iværksættere og samtidig investerer i iværksættere. ”Vi har bygget Freepay med forretningsøje, fordi det er vigtigt for os, at det er et ekstremt brugervenligt produkt og let at komme i gang med. Vi har en ambition om, at det kun skal tage en time fra man har besluttet sig til at oprette en webshop, og til man kan modtage den første betaling. I dag er du heldig, hvis du kan få en betalingsgateway op at køre inden for 3 uger” udtaler Thomas, der også fortæller, at det lige nu er oplagt at komme på markedet med et nyt produkt, da der sker en stor ændring i branchen, idet 3D-secure er ved at blive rullet ud på alle online betalinger i Europa, hvor man skal godkende sin betaling med f.eks. NemID. ”Det kræver, at vores konkurrenter også skal ændre deres system, og derfor er det et godt tidspunkt at lancere Freepay på” 

Udviklet internt
Systemet bag Freepay har de selv udviklet internt hos Freeway, hvor deres udviklingschef Niels Thrane har stået for meget af udviklingen sammen med sit udviklingsteam ”Vi har et stort udviklingshold på vores kontor i Viborg, hvor de både koder frontend og backend. Det kræver meget at udvikle og vedligeholde betalingsgateway, så vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere siddende på vores kontor udtaler Thomas. 

Ikke nok med at Freeway er vendt tilbage til deres rødder som iværksættere ved at finpudse et produkt som er 20 år gammel, så er de også flyttet ind i deres gamle lokaler i Viborg, hvor Freeway i sin tid blev startet. 🏚

Har du også en ny service eller et produkt du overvejer at lancere? Kontakt vores erhvervskonsulenter for sparring om din plan. Find kontaktoplysninger her.