To lejere er allerede flyttet ind i Business Viborg Innovation
To lejere er allerede flyttet ind i Business Viborg Innovation, som er et nyt innovationsmiljø i House of Industry.
Det er Annemarie Duus og Søren Bjerg Boiesen, der har sikret sig kontorpladser i det ambitiøse kontorfællesskab.
”Det er en stor styrke at være en del af Business Viborg Innovation, fordi det er muligt at tale med Business Viborgs konsulenter og andre iværksættere på daglig basis. De er med til at bringe deres viden i spil i forhold til min forretningsudvikling.
Hvis man har en udfordring, kan man hurtigt komme af med sine frustrationer og få feedback på at håndtere den,” siger lejer Søren Bjerg Boiesen, hvor Annemarie Duus supplerer: ”For mig er alle i huset blevet en slags kolleger, som jeg kan gå til for at få sparring. Det har en stor værdi”
For Annemarie har det også været en styrke for hendes forretning at flytte ind i de helt nye lokaler i House of Industry ”Mine kunder er nysgerrige på at opleve huset og det nye miljø, og derfor er det med til at styrke mit image overfor kunderne. Jeg er også stolt af at kunne fortælle mine kunder, at jeg bor i det nyopførte Business Viborg Innovation. De professionelle rammer er givtige for min forretning,” fortæller Annemarie.
Business Viborg Innovation er et nyt innovationsmiljø, hvor det er muligt at leje en kontorplads. Vi bidrager med vores viden og netværk til lejerne og tilbyder et ambitiøst arbejds- og kontorfælleskab.
Læs meget mere om Business Viborg Innovation her