Årets Unge Erhvervshåb 2024
Vinder af Årets Unge Erhvervshåb 2024: Kasper Bergmann Mortensen, Grundfos
Dommerkomitéens begrundelse:
En hyldest til talent, dedikation og resultater
Årets Unge Erhvervshåb 2024 går til en person, der på kort tid har gjort sig bemærket både inden for og uden for virksomheden. Med hårdt arbejde, dedikation og et stærkt drive har vinderen ikke kun udviklet sig selv, men også skabt resultater, der har sat positive aftryk på branchen, virksomheden og personens egen profil.
Ingenting overlades til tilfældigheder, når årets vinder kaster sig over en opgave. Med en ydmyg og nysgerrig tilgang til andres perspektiver er personen en værdifuld kollega, der ikke bare løfter sit team, men også sin branche. Denne egenskab gør vinderen til en unik repræsentant for et vigtigt fag og en inspirerende rollemodel for andre unge.
Årets Unge Erhvervshåb har ikke kun gjort sig bemærket i Danmark – men også på den internationale scene. Med talent og engagement har personen sat Danmark på verdenskortet og opnået anerkendelse gennem flere prestigefyldte priser:
- Guld ved DM i Skills 2024
- Medal of Excellence ved World Skills 2024
- Metalindustriens Lærlingepris og DA’s Uddannelsespris i 2024
Vinderen står også over for en ny, spændende udfordring næste år, når de skal forsvare de rød-hvide farver ved Euro Skills 2025 på hjemmebane i Danmark.
Indstillingskriterier for Årets Unge Erhvervshåb 2024
Prisen som Årets Unge Erhvervshåb 2024 tildeles en ung person tilknyttet en uddannelse og/eller ansat i en virksomhed beliggende i Viborg Kommune.
Personen kan indstilles på baggrund af sin erhvervsfaglige profil som f.eks. iværksætter, medarbejder, praktikant eller studerende.
Personen skal have gjort sig særligt bemærket i en erhvervsmæssig sammenhæng under uddannelsesforløbet eller på arbejdspladsen.
Der lægges vægt på ét eller flere af følgende parametre i vurderingen af indkomne forslag:
- Personen er særlig dygtig til sit område og skiller sig ud fra mængden.
- Personen udnytter sit potentiale og har skabt gode resultater indenfor sit felt.
- Personen har en evne til at se muligheder og sætter sit præg på fremtiden til gavn for sig selv, virksomheden eller uddannelsen.
- Personen bidrager til et godt socialt miljø på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet og er vellidt blandt kolleger/studerende.
De øvrige nominerede til prisen var Ketharran Elangeswaran, Geovent og Louise Kristine Johansen, S. Vestergaard.
Læs portrætter af de nominerede her:https://viborg-folkeblad.dk/erhverv/baeredygtighed-industriteknik-og-markedsfoering-konkurrerer-om-titlen-som-aarets-unge-erhvervshaab
Prissponsor for Årets Unge Erhvervshåb er T5 Datacenters
Dommerkomité Årets Unge Erhvervshåb 2024
- Lucia Camilla Grove Schmidt - Social- og sundhedsassistent - Stoholm Plejecenter - Vinder af Årets Unge Erhvervshåb 2023
- Henrik Sørensen - Contract Support Lead - T5 - Sponsor af Årets Unge Erhvervshåb 2024
- Bonnie Sørensen - Adm. direktør - EP Capital
- Esben Kristensen - Adm. direktør - Hydraflex A/S
- Jesper Kvistgaard - CSR Manager/uddannelsesansvarlig - Grundfos
- Mette Petersen - Campuschef - Erhvervsakademi Dania
- Nanna Høj Nymann - Karrierefrontløber - Viborg Kommune
- Rasmus Ingemann - Leder - Kløverfonden
Dommerkomitéen arbejder under fortrolighed og har intet kendskab til, hvem der har indstillet kandidaterne.