Karrierenetværket - netværksmøde: Fra krise til comeback: Hvordan vender man en konkurstruet håndboldklub?
Hvordan bygger man en klub op fra bunden, finder sponsorer og holder motivationen høj, når kassen er tom og underskuddet løber op i flere millioner? Det lyder som en umulig opgave, men Viborg HK (VHK) har vist, at det kan lade sig gøre.
VHK har været i stærk modvind, men med et team på tre personer, drevet af passion, kreativitet og handlekraft, er modvinden vendt til medvind. Direktør Jens Steffensen og salgschef Malene Yding vil fortælle om de erfaringer og konkrete, anderledes initiativer, der har været med til at realisere deres strategi. Blandt andet har de introduceret padel-events for sponsorer og børnecamps, som ikke bare har tiltrukket nye indtægtskilder, men også styrket klubbens lokale forankring og fællesskab.
Kom og bliv inspireret af, hvordan VHK med nytænkning og vedholdenhed har formået at vende en kritisk økonomisk situation til en succeshistorie – og få ideer til, hvordan du selv kan tackle store udfordringer i din egen organisation
Tid og sted:
Onsdag d. 13. august 2025 kl. 14.00-16.00
Viborg HK, Tingvej 5, 1. sal, 8800 Viborg
OBS❗ Dette er kun for medlemmer af Karrierenetværket. Du kan læse mere om Karrierenetværket her.
Tilmeld dig her
