Workshop: ESG og strategi for ledelse og bestyrelse
Formålet med workshoppen er at give ledere og bestyrelse fra midtjyske virksomheder inspiration, viden og afklaring inden for ESG, herunder både rapportering og ESG som strategisk værktøj til forretningsudvikling.
Workshoppen består af to mødegange (med forskelligt indhold). Når du tilmelder dig, deltager du begge dage som er den 24. april kl. 12.30-16.30 og 14. maj kl. 8.30-12.30.
Gennem forløbet styrkes dine ESG-kompetencer, og du får en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med ESG og strategi. Workshoppen afklarer og konkretiserer hvorfor og hvordan, din virksomhed aktivt kan bruge ESG til at udvikle din virksomhed:
- Fra buzzwords til klarhed – forstå kernen i ESG som en forretningsmæssig disciplin
- Løft ESG-arbejdet fra fordyrende rapporteringskrav til en motor, der skaber forretningsmæssig værdi
- Styrk dine ESG-lederkompetencer og bliv klar på virksomhedens øvrige kompetencebehov
Hvem er det for?
Bestyrelsesmedlemmer, direktører eller ledere, der har en ambition for at arbejde strategisk med ESG. Det anbefales kraftigt at stille med to personer fra din virksomhed for at sikre forankring og fælles sprog.
Tid og sted:
Torsdag d. 24. april kl. 12.30-16.30
Onsdag d. 14. maj kl. 8.30-12.30
Business Viborg, Erik Ejegods Vej 16, 3. sal konferencelokale, 8800 Viborg
Tilmeld dig her
Workshoppen er i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland.
