Karrierenetværket - netværksmøde: Karrierefortællinger der rykker: Bliv inspireret og få nye perspektiver fra andre brancher
På dette netværksmøde skal vi udvide vores horisont og høre om andre spændende brancher i erhvervslivet! Vi får besøg af Søren Jønsson fra Peasoup, der vil give et indblik i sin rejse fra biolog til grundlægger af virksomheden Peasoup, hvor han skaber større læselyst hos børn via en interaktiv læseoplevelse. Det er bl.a. Søren der er står bag Pixiline. Han vil fortælle om, hvordan man navigerer gennem et karriere- og fagligt skifte, og hvordan man opbygger en succesfuld startup virksomhed med investorer.
Vi får også besøg af Daniel Ørum fra DO Translation. Daniel er en af de få unge, der har kastet sig ud som investor i en createch-virksomhed. Han fortæller, hvad der fik ham til at tage springet, hvordan man overhovedet kommer i tanke om det, og hvad det kræver at være investor i et startup.
Til sidst slutter vi af med en rundvisning på Arsenalet, hvor du får et spændende indblik i, hvad Arsenalet egentlig er for et sted, hvem der holder til der – og hvorfor det er så vigtigt for byen.
Tid og sted:
Tirsdag d. 27. maj 2025 kl. 14.00-16.30
Arsenalet - på biblioteket, Kasernevej 8-10, 8800 Viborg
Tilmeld dig her
OBS❗ Dette er kun for medlemmer af Karrierenetværket. Du kan læse mere om Karrierenetværket her.
