Viborg Iværksætterfestival (VIF) 2024

Viborg Iværksætterfestival er en årlig begivenhed, der bringer studerende fra forskellige uddannelser sammen om et intensivt 3-dages innovationsforløb. Formålet er at skabe et tværgående studiemiljø, hvor de studerende arbejder på virkelige, komplekse problemstillinger stillet af lokale arbejdsmarkedspartnere.

 

IMG 3482 (2)
IMG 3434

Deltagerne får mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for entreprenørskab, problemløsning, kommunikation og projektledelse – kompetencer som bliver værdifulde i fremtidens arbejdsmarked. Samtidig får de studerende indblik i forskellige fag- og branche områder, hvilket styrker deres forståelse for bredden af arbejdsmarkedet og værdien i egne kompetencer og fremtidige karrieremuligheder.

 

Et strategisk partnerskab for fremtiden
VIF er et samarbejde mellem Business Viborg, Viborg Kommune og lokale uddannelsesinstitutioner. Gennem dette partnerskab ønsker vi at skabe en stærk kobling mellem arbejdsmarkedet og uddannelserne i Viborg. Festivalen fremmer et kreativt og praksisnært læringsmiljø, hvor de studerende udvikler løsninger til lokale cases og får feedback fra erfarne erhvervsprofiler.

 

Cases og aktiviteter
Under festivalen arbejder de studerende i teams på konkrete cases fra det lokale arbejdsmarked. De præsenterer deres løsninger ved en finale foran en dommerkomité bestående af lokale erhvervsprofiler. Udover det faglige indhold er der fokus på at styrke de studerendes trivsel og sociale sammenhold gennem workshops, netværksaktiviteter og sparring.

 

Case 1: En attraktiv og oplevelsesrig bymidte for unge i Viborg

Case 2: Hvordan kan kreative teknologier reducere den enkelte danskers CO2 aftryk?

Case 3: Innovative løsninger der kan opspore og hjælpe ensomme ældre 

 

Vurderingskriterier

 

Finaledommerkomité

  • Peter Laursen, Indehaver, VULKAN
  • Sara Lagoni, Digital salgs- og marketingchef & medejer, Carls.nu
  • Tine Joensen, Administrationschef, Region Midtjylland
  • Signe Gianderup Pedersen, Direktør og ejer, Ravendo

 

Hvorfor støtte VIF?
Som sponsor eller partner har du mulighed for at få eksponering blandt lokale unge talenter og bidrage til udviklingen af fremtidens arbejdsstyrke. VIF skaber et direkte bindeled mellem studerende og erhvervslivet, hvilket gør det muligt for virksomheder at få indblik i nye ideer og innovationer fra engagerede unge. Du kan bidrage til at styrke Viborg som et attraktivt uddannelses- og erhvervsområde, samtidig med at du fremmer bæredygtig vækst og innovation lokalt.

 

Bliv en del af VIF 2024
Er du interesseret i at støtte Viborg Iværksætterfestival som sponsor eller ønsker din uddannelsesinstitution at deltage i 2025? Kontakt os for at høre mere om, hvordan du kan blive en del af dette unikke samarbejde, der sætter fokus på innovation, netværk og fremtidens arbejdsmarked.

 

Hvor og hvornår er Viborg Iværksætterfestival
Sted: Via University College - finale på Vesterbro 10.
Tid: 4.-7. november 2024

 

Sponsorer 2024