Baggrund:

En levende bymidte bidrager til en dynamisk og attraktiv by, hvor folk har lyst at bo, leve og være turister. Derfor er det vigtigt med en bred vifte af butikker, cafeer, kulturtilbud og flotte torve og offentlige rum med liv og oplevelser. Der skal være kort afstand mellem oplevelserne – hvad enten det er service, oplevelser eller samvær i fællesskab eller alene man søger.

Men butikslivet i danske bymidter er under pres – særligt på grund af stigende e-handel. For få år siden viste en undersøgelse, at antallet af handelsbyer i Danmark på bare 10 år kunne gå fra 109 til det halve, hvis udviklingen fortsatte uændret. Et mere pessimistisk scenarie viste, at antallet af handelsbyer kunne falde helt til 29, hvis ikke udviklingen vendes.

En handelsby er en by, hvor udvalget af butikker gør, at beboere ikke behøver at tage til andre byer for at handle.

Selv om Viborg i begge scenarier består som handelsby, er der behov for at arbejde på at styrke midtbyens livskraft for at Viborg forsat er en attraktiv by – også for unge. Derfor arbejder Viborg på at omstille sig fra en købestad til mødestad, hvor det sociale liv, trivsel og fællesskaber er i fokus.

Samtidig ønsker Viborg kommune at brede fortællingen og forståelsen af ”midtbyen” ud til at favne Banebyen, søerne og stadionområdet. Det vil kræve en sammenhængende infrastruktur, der binder de forskellige områder sammen og sikrer, at unge oplever midtbyen som sammenhængende, og et sted der er attraktivt at opholde sig.

 

Problemstilling:

Hvordan kan Viborg Midtby blive et attraktivt mødested for unge, der både styrker bylivet og skaber grobund for fællesskaber, oplevelser og økonomisk vækst?

 

I skal tage afsæt i et af de følgende underspørgsmål:

1. Hvordan kan man styrke handelslivet i midtbyen? Tag gerne afsæt i egne erfaringer:

    • Overvej: Hvor og hvordan du shopper i dag? Hvorfor shopper du netop sådan? Hvad er det, du kan lide ved det? Hvordan kan en butik tilbyde noget, der tilfredsstiller det behov og får dig til fysisk at tage til midtbyen?

 

2. Kom med bud på, hvordan vi gør Viborg midtby til et fedt mødested for unge:

    • Overvej: Hvad får dig ind til midtbyen i dag? Hvad synes du er sjovt at lave? Og hvor mødes du med venner i dag? Kan du bruge noget af det til at udvikle midtbyen til et bedre mødested for unge? Hvad drømmer du om, der er anderledes i fremtiden? Hvad finder du attraktivt ved andre byer i verden?

 

Formål med opgaven:

Formålet med opgaven er at undersøge og identificere løsninger, der kan gøre Viborg Midtby mere attraktiv for unge som et sted, hvor de ønsker at opholde sig og mødes. Dette indebærer at forstå, hvad der motiverer unge til at besøge bymidten, hvilke typer af oplevelser og faciliteter de efterspørger, og hvordan midtbyen kan udvikles for at imødekomme deres ønsker og behov. Samtidig sigter opgaven mod at finde måder, hvorpå det øgede unge-liv i midtbyen kan styrke bylivet generelt og skabe en positiv økonomisk effekt på handelslivet og byens caféer og butikker.

Målet er at skabe indhold til en strategi, der ikke blot fokuserer på at tiltrække unge til bymidten, men også på at gøre det til et sted, hvor de har lyst til at blive og deltage aktivt i byens fællesskaber og oplevelser.

 

Dit team skal aflevere:

Et bud på en løsning til den opstillede problemstilling. Konkret skal I levere:

  • 3-8 slides i Power Point, der kan bruges i jeres præsentation torsdag d. 7. november, så den lever op til vurderingskriterierne.
  • En udfyldt one-pager skabelon udleveret til alle teams.
  • En fremlæggelse på 5 minutter torsdag d. 7. november om formiddagen. Hver uddannelse finder en vinder, som kvalificerer sig til finalen på Vesterbro10 om eftermiddagen d. 7. november.
  • I må desuden gerne visualisere jeres ide (fx en prototype, storyboard, video, skuespil mm.) samt lave en række bilag, som kan vises/udleveres under præsentationen. Men brug tiden fornuftigt.

 

Kilder og inspiration:

ICP - detailhandelsundersøgelse for Viborg Kommune med anbefalinger ifht udvikling:
https://viborg.dk/media/qxdchvm1/detailhandelsanalyse-for-viborg-kommune-august-2020-pdf.pdf

 

Jan Gehl – om hvordan man i den fysiske indretning af byen kan understøtte byliv:
https://www.youtube.com/watch?v=DQU23Yqoyzw

 

Torsten Bo Jørgensen: Butikker og byliv: En værktøjskasse til udvikling af levende bymidter:
https://bystrategi.dk/wp-content/uploads/2020/02/Butikker-og-byliv-v%C3%A6rkt%C3%B8jskasse-2016-pixi.pdf

 

Partnerskab for levende bymidter:
https://www.planinfo.dk/plantemaer/bymidter/partnerskab-for-levende-bymidter

 

Danske Handelsbyer: 5 anbefalinger til kommuner der ønsker levende bymidter:
https://2a9507c8-ebf2-463c-aec2-62e3994b4ddb.usrfiles.com/ugd/2a9507_b9f4e3ebc6214e28bd397b858c6374c3.pdf

 

Realdania publikation: Udredning om levende bymidter - inkl. bud på en definition:
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/levende-bymidter-udredning

 

15 minutters byen:
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/15-minutters-byen-i-dansk-kontekst

 

Fremtidens byer – byen som drivkraft i den grønne omstilling: 
https://concito.dk/program/fremtidens-byer

 

DRTV: Byernes mester – dokumentar med Jan Gehl og Ane Cortzen:
https://www.dr.dk/drtv/serie/byernes-mester_403861

 

Udviklingsplan for Viborg midtby:
https://viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/udvikling-og-planer/udvikling/vi-udvikler-byerne/viborg-midtby/

 

Ungdommens perspektiv 2024:
https://issuu.com/marcusmelau/docs/ungdommens_perspektiv_pa_viborg_kommune-5