Baggrund:
Den digitale visuelle industri er i rivende udvikling, særligt drevet af fremskridt inden for kreative teknologier. Disse teknologier, der forener digitale værktøjer og æstetisk tænkning, åbner nye muligheder for innovation og udvikling af produkter og ydelser. Teknologier som spilmotorer, 3D-scanning, virtuel produktion og generativ AI ændrer måden, vi arbejder og skaber indhold på, og kan sætte brugeren i centrum på en engagerende og sanselig måde.

Samtidig er der en voksende udfordring i forhold til klimaet, hvor danskere i gennemsnit udleder omkring 17 ton CO₂ årligt. En stor del af disse udledninger stammer fra fælles offentlige infrastrukturer, som borgerne ikke kan ændre alene.  Den enkelte borger kan selv påvirke ca. 12 af de 17 ton CO₂ årligt gennem ændrede vaner indenfor specielt fødevarer, transport og forbrug. 12 ton CO₂ årligt er stadig langt fra verdensborgeren der i gennemsnit udleder 6 ton CO₂ årligt. Således er der et stort uudnyttet potentiale i at forbedre den individuelle danskers årlige CO₂ aftryk.

 

Problemstilling:

Hvordan kan kreative teknologier anvendes til at skabe en mere positiv effekt på den enkelte danskers CO₂-aftryk?

 

Opgavebeskrivelse:

Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling skal I som team udvikle en løsning, der bruger kreative teknologier til at reducere den enkelte borgers CO₂-aftryk. I skal arbejde på en løsning, der engagerer og motiverer danskerne til at foretage ændringer i deres adfærd, forbrug eller daglige rutiner. Det vil være en fordel, hvis du udvikler en løsning, der fastholder motivationen til kontinuerligt at forbedre sit individuelle CO2 aftryk.

 

Opgavens formål:
Denne opgave giver jer mulighed for at dykke ned i, hvordan kreative teknologier kan anvendes til at skabe en positiv forskel i forhold til klimaproblematikker. I vil få erfaring med at kombinere teknologisk viden og kreativ tænkning, mens I udvikler en løsning, der kan inspirere til konkrete klimahandlinger hos den enkelte borger. Formålet er at tænke nyt og samtidig bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Dit team skal aflevere:

Et bud på en løsning til den opstillede problemstilling. Konkret skal I levere:

  • 3-8 slides i Power Point, der kan bruges i jeres præsentation torsdag d. 7. november, så den lever op til vurderingskriterierne.
  • En udfyldt one-pager skabelon udleveret til alle teams.
  • En fremlæggelse på 5 minutter torsdag d. 7. november om formiddagen. Hver uddannelse finder en vinder, som kvalificerer sig til finalen på Vesterbro10 om eftermiddagen d. 7. november.
  • I må desuden gerne visualisere jeres ide (fx en prototype, storyboard, video, skuespil mm.) samt lave en række bilag, som kan vises/udleveres under præsentationen. Men brug tiden fornuftigt.

Relevante kilder, der kan inspirere til at løse opgaven:

CONCITO – Danmarks grønne tænketank:
https://concito.dk/om-concito

Kreative teknologier – teknologiske trends og forretningspotentialer i den digitale visuelle industri:
https://usercontent.one/wp/www.visiondenmark.dk/wp-content/uploads/2024/05/Kreative-teknologier-Vision-Denmark-og-Teknologisk-Institut-2024.pdf?media=1701863563

Bæredygtigt forbrug og ressourcer – CONCITO:
https://concito.dk/klimaambassaden/bliv-klimaklog/baeredygtigt-forbrug-ressourcer

Hvad kan man selv gøre? CONCITO:
https://concito.dk/klimaambassaden/bliv-klimaklog/hvad-kan-man-selv-goere

Se hvor vi udleder mest – DR.dk:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-rapport-giver-overblik-over-danskernes-udledninger-se-hvor-vi-udleder-mest