Styrket samarbejde mellem banker, revisorer, advokater og erhvervsservice
Tid: Torsdag d. 24. oktober 2024 kl. 7.45 - 10.30
Sted: Multisalen, Viborg Rådhus, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg
Tilmeld dig her
Hvordan kan vi, til gavn for de lokale virksomheder, skabe et endnu bedre sammenhæng mellem rådgiverne hos banker, revisorer og advokater og den offentlige vejledningsindsats?
På tværs af banker, revisorer, advokater, offentlige erhvervsserviceaktører og Viborg Kommune har vi en fælles interesse i, at vores lokale virksomheder får så optimale rammevilkår som muligt.
Derfor arbejder vi for, at virksomhederne oplever en sammenhængende erhvervsservice uanset hvem, de kontakter, - og på den baggrund har Viborg Kommune, Business Viborg og Erhvervshus Midtjylland indgået en fælles aftale om erhvervsservice.
Vi vil gerne invitere banker, revisorer og advokater i hele kommunen til et møde, hvor vi giver et overblik og indblik i de mange forskellige ydelser som Business Viborg, Erhvervshus Midtjylland og Viborg Kommune tilbyder iværksættere og virksomheder, og samtidig har en drøftelse om, hvordan vi i fællesskab samarbejder om endnu bedre sammenhæng mellem rådgiverne hos banker, revisorer og advokater og den offentlige vejledningsindsats til gavn for de lokale virksomheder.
Program
7.45: Kaffe og rundstykker
8.15: Velkommen og status på Viborg lige nu v. bestyrelsesformand Gregers Johansen, Business Viborg og Direktør for Kultur & Udvikling, Lars Stentoft, Viborg Kommune
Status på erhvervslivet, udfordringer og muligheder
8.30: Virksomhedshjælp i HR-regi v. Jan Buhr, Virksomhedsservice, Viborg Kommune
Jan giver et indblik i mulighederne for hjælp til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvordan man kan hjælpe folk på kanten af arbejdsmarkedet, og hvordan virksomheder kan få adgang til kompetenceløft.
8.50: Hjælp til vækst og udvikling v. Leo Ravn-Nielsen, Erhvervshus Midtjylland
Michael og Leo giver et overblik over de mange muligheder for vejledning i forretningsudvikling, netværk, tilskudsmuligheder til rådgivning, hjælp til ansøgninger og meget mere, som Business Viborg og Erhvervshus Midtjylland tilbyder virksomheder.
9.10 Hjælp til lokaler, erhvervsjord og finde de rette personer i kommunen v. Jesper Hansen, Viborg Kommune
Erhvervskoordinator Jesper Hansen er virksomhedernes guide og kan åbne døre til de relevante personer i Viborg Kommune, uanset hvad det handler om. Jesper hjælper også med erhvervsjord, ændring i eksisterende byggeri, nybyggeri og alt derimellem.
9.20 Case: Fra vækstpilot til ESG-rapport v/Steffen Vestergaard, Vestergaard Konstruktion
Steffen fortæller om deres erfaringer med at gøre brug af Virksomhedsservice, Erhvervshus Midtjylland og FN17 Business/Business Viborg.
9.35: En udfordring til hvert bord
Glæd jer til en lille udfordring som skal løses i samarbejde med dine bord-kollegaer
10.00: HD-uddannelsesmuligheder i Viborg v. Aalborg Universitet
Aalborg Universitet fortæller om de HD-uddannelser, som udbydes i Viborg.
10.15: Opsamling
Hovedpointer fra dagen og hvad vi kan gøre bedre sammen
10.25: Tak for i dag - vi ses derude!
Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil, som du kan se her. Deltagerliste bliver gemt i vores database til intern statistik.
Til visse arrangementer udsendes deltagerlister på forhånd til deltagerne, så de kan planlægge, hvem de ønsker at komme i kontakt med ved mødet. Hvis man som deltager ikke ønsker at stå på en deltagerliste, skal du gøre opmærksom på dette i forbindelse med tilmelding.
Se hvordan vi beskytter dine data her