Verdensmålsprisen 2023

Vinder af Verdensmålsprisen 2023 er New Retex.

New Retex er med deres automatiske tekstilsortering med til at bekæmpe et enormt klimamæssigt problem inden for tekstilbranchen. 

Virksomheden arbejder for at indsamle, sortere og oparbejde flest mulige kasserede tekstiler og få dem genanvendt som nye stoffer. Dermed tager New Retex et ansvar for en mere bæredygtig fremtid for tekstilindustrien.

 

Vinder Verdensmålsprisen New Retex

Indstillingskriterier for Verdensmålsprisen

FN’s 17 verdensmål er sat i fokus både internationalt og lokalt og er blevet det kompas, virksomheder skal navigere efter i den grønne omstilling for at blive mere bæredygtige. Store og små virksomheder i Viborg kommune kan gennem FN’s 17 verdensmål både vise ansvarlig adfærd og skabe værdi på bundlinjen.

Verdensmålsprisen tildeles en virksomhed i Viborg Kommune, der er lykkedes med at skabe vækst, arbejdspladser og en bæredygtig forretningsmodel gennem klare målsætninger for virksomhedens fremtidige strategi, der har et klart og tydeligt afsæt i FN’s 17 verdensmål.

Elementer af FN’s 17 verdensmål kan være i form af et eller flere af nedenstående faktorer:

- En tydelig og implementeret strategi i forhold til virksomhedens bæredygtige udvikling

- Fokus på ESG-B (Environment, Social, Governance og Business), hvori følgende elementer kan indgå:

  • nedbringelse af ressourceforbrug
  • nye cirkulære produkter eller løsninger
  • nye produkter eller løsninger med et reduceret klima- og miljøaftryk
  • fokus på at inddrage unge med særlige behov eller andre borgere med nedsatte funktionsevner til arbejdsmarkedet
  • Indføring af politikker og adfærd, der afspejler virksomhedens bæredygtige adfærd
  • Indføring af rapportering om virksomhedens bæredygtige udvikling

- Har skabt vækst og arbejdspladser med en mere bæredygtig forretningsmodel.

De øvrige nominerede til prisen var JPBC A/S og Peter Larsen Kaffe A/S.

Læs portrætter af de nominerede her: https://viborg-folkeblad.dk/erhverv/fra-kaffefarmen-til-staalindustrien-viborgs-virksomheder-har-fokus-paa-verdensmaalene

Hovedsponsor for Verdensmålsprisen er GRUNDFOS

Dommerkomité for Verdensmålsprisen 2023

  • Thomas Ballegård, GENAN - vinder af prisen 2022

Bestyrelsen for FN17 Business

  • Carsten Stenrøjl, Udpeget Viborg Kommune
  • Lars Møgelbjerg Andersen, Asmildkloster Landbrugsskole
  • Morten Kjeldahl Vammen, Viborg Innovations Fond
  • Jacob Mogensen, Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park
  • Henrik Hansen, Business Viborg
  • Tina Weilert, AC Group
  • Dorthe Aaboe Kallestrup, Alpi
  • Karen Touborg, Grundfos
  • Louise Hougaard, DAHL
  • Michael Reventlow-Mourier, Energysolution
  • Thomas Christoffer Andersen, Viborg Kommune

Dommerkomitéen arbejder under fortrolighed og har intet kendskab til, hvem der har indstillet kandidaterne.

Tak til hovedsponsorer for Award Show 2023